06.02.09

Vores elskede Silla

Posted in Husdyr at 10:56 af hoinc

Vi savner Silla allerede.

Hun har forladte os for altid. Hun er nu i drømmeland, som min datter har skrevet på korset, hvor der stod: Vi ses i drømmeland. Hun blev begravet i haven på pinsedag og fik to korsene, som er lavet af min datter og hendes veninde. Hvor der stod bl.a. “vi savner dig” og “vi ses i drømmeland”.

Vi har grædt sammen i går aftes. Laura kunne ikke klar uden Silla. Her er for stille. Ingen lyd. Laura har kunnet høre Silla kom gående med sine klo eller rullende i sin sovepude, eller slikkede vandskål eller også Silla kunne sige et lyd, som om hun vil tale med os eller syng en sang for os. Hun har snorkede nogle gange. Silla puffede med sin snue under vores ærmene, for at få kælede eller kløede bag ørene især mavebryster, det elskede hun. Hun lå tit på ryggen for at få aer på hendes mave - hun nød det virkeligt meget. Hvert år til juleaften elskede hun at være med til at danse om juletræet, for hun vidste at der lå et par gaverne under træet til hende. Hun pakkede gerne selv op med vores lille hjælpen. Hun nød juleaften. Men nytårsaften kunne hun simpelt ikke fordraget at fejre nytår. Hun har ikke noget imod at være på hundpension og har været hos dem i de sidste 3 nytårsaftner. Der var/er altid meget fredelig området og ligger langt ud på landet. Hun har altid været glad for hos dem. Fik dog særlig omsorg af de ejer. Hundpension´s ægtepar har udførte jeres professionelt arbejde virkeligt godt og vil varme anbefale dem. At jeg har altid været meget tryghed ved at aflevere hos dem, selvom det gjorde ondt på mit hjertet.

Silla elskede at lege med bold. Hun finder altid tennisbolden, når der kommer en af Laura´s legekammerater hjem fra skolen, så vil hun altid være den først til at lege med kammeraten. Smider bolden til hende, som kaster og løb langt inden bolden landede jord og gribe fantastisk flot, som de baceballspiller over i USA. Der blev altid heppede fra siden. Silla kom løbende stoltende tilbage og fortsat indentil pause på hendes betingelse.

Silla var min hørelsen. Hvordan vil jeg klar uden hende…. hvordan kan jeg vide om der kommer nogle udenfra. Hun har altid fortalt mig om der ringede/bankede på døren. Eller isbil er på vejen. Hun elskede hjemisbil og fik altid klappende af issælgeren. Vi har gået langt tur sammen og hun fortalte mig tit, om det var noget i nærhed. Bare ved at se hendes øjnes retning, så ved jeg det. Silla har lært flere tegn som vi udførte med hende. Hun forstod det fantatisk godt. Silla var en meget god og lydig hund og meget nemt at have hende. Vi kunne gå tur uden snor. Meget tillidsfuld dame.

Vi savner hende mega.

Silla blev syg godt for to uger siden, en torsdag aften kunne hun ikke rejse sig op og gå. Bagbenene virkede meget slappende og rystende….Hun blev liggende under sofabord i stuen hele aften og natten. Hun havde ikke sovet ved siden af mig den nat, som hun plejede. Fredag morgen ringede jeg til dyrlægen og fik tid til middagstid. Laura og jeg løftede Silla ud i bilen. Silla blev grundig undersøget af vores rar dyrlægen. Han kunne se med det samme, at hun var meget bleg og blod faldt tragisk ned. Blodprøven blev undersøgelse. Efter en lille time tid kom svarende at rød blodlegme var meget lav og hvid for højt. Samt han påpegede, at Silla er jo i højaldren. Det var autoimmun hæmolytisk ancemi (AIHA). Silla fik mediciner og vi tog hjem. Næste dag igen til kontrol - Silla kunne stadig ikke rejse sig op. Hun fik igen mediciner og vi forsøgt at løfte forsigtig hende på benene og så hokus pokus kunne hun gå, dog stadig usikker. Vi var lige tæt på om vi skulle aflivet, men kunne ikke få mig til det afgørelsen. Dyrlægen sagde osse at det drejede sig om tiden. Hvor meget hun havde tilbage, kunne han ikke lovet.

I det sidste to uger har Silla været lignede sig selv, dog meget forpustede af gå turen. Turen blev meget kortere og langsommere end tidligere. Hun ville så gerne lege med bold som hun plejede, men blev meget hurtigt træt og forpustet.  Hun har været en rigtig tapper pige her på de sidste tid. Ingen beklagelse fra hendes siden. I lørdags på vores bryllupsdagen kunne Silla ikke mere og hun vaklede igen og var meget slappende. Sov mest af hele eftermiddag ud i haven ved hækken - hendes yndligt stedet. Vi holdt øje med hende hele tiden. Kontaktede dyrlægenvagten og sagde at vi må vente et stykke tid. Det var hendes sidst åndenød og sov stille ind. Hun blev 12 år og 11 måned og 5 dage gammel = 91 hundår. Vi vil altid huske Silla.

Vær fred med Silla.

Knus mor

Permalink