12.31.06
GODT NYTÅR
Godt nytår til jer læsere.
Tak for I brugte tid på at læse mit blog.
GODT NYTÅR!!
Tankerne fra en moster
Godt nytår til jer læsere.
Tak for I brugte tid på at læse mit blog.
GODT NYTÅR!!
Bare af syn til Silla, som blev stillet ind i bås sammen med de andre mange hundene for at fejre Nytårsaften i fredelig og stille området.
Åh nej, hvorfor lader du mig at være derinde sammen med de andre støjende hundene og lader mig være alene. Åhh mor….. Jeg savner dig allerede. Jeg vil hjem. Jeg vil være sammen med dig, mor!!! Mor, du ved jo, at jeg bør mig ikke om at være sammen med de andre venner. Du ved jo godt, at jeg kan ikke li dem!! sukker…. tårerne trillede ned…
Det har altid været hårdt ind i mit hjertet at efterlade Silla derude på hundpension. Men det er for Silla´ egen skyld. Hun bør sig ikke om fyrværkerier…. Der har jo været mange mange skyderi i det sidst 14 dage. Silla blev altid bange. Hun vil ikke ud, så snart mørket falder. Kun om formiddag. Hun gemte sig hvor som helst. Altid i nærhed hvor vi er. Hun rystede. Hun forpustede. Det er virkeligt træls at se på den, hvor bange den er for skyderierne. Hun er altid på vagten hele tiden. Ingen afslappende.
Det er virkeligt irriteret, når der går nogle unge mennesker at skyde så tidligt på året. De kunne altså ikke vente på selvest Nytårsaften. Jeg forstår godt på de unge - jeg huskede selv som unge. Men stakkels de hunde. De er rigtig rædselsslagen for de skyderiet.
Derfor har vi valgt at lade Silla få en mini opholdferie hos hundpension, som vi er trygge ved dem. Der er nogle meget rart folk derude. Silla har åbenbart fået særligt omsorg og opmærksom fra tidligere ophold. Så Silla nød hos dem.
Men i det øjeblikket, hvor jeg afleverede Silla ind i båsen - er det virkeligt hårdt. Min tårer kunne ikke holdte tilbage. Men ham jeg talte med - han virkede meget afslap og lovede at Silla skal få det godt. Det er virkeligt godt stedet langt ud på landet. Et stort løbgården, hvor hundene løb ud nogle gange om dagen. Behageligt bås med gulvvarme.
Kære Silla, jeg beklager…. men det er for din egen skyld. Vi ses om 2 dage. Knus fra Mor.
Så er julen allerede overstået. Sikken tid løb.
Vi havde haft en dejlig juleaften med mange familiemedlemmer - farmands søster + svoger og børn og svigerfar. Vi var i alt 15 herhjemme i vores lille hus. Samt to hunde.
Julemiddag var bare lækkert. Vi var propmætte. Risalamande med 5 mandler i. Alle heldige fik mandelgaver.
En rar Julemand på visit. Han havde nogle pakker til børnene og hunde. Dem, havde han ikke glemt. Så var han travlt og skulle videre. Væk var han igen.
Dansede om juletræet med mange julesangene. Vi dansede - dansede og allesidst løb vi rundt i lille hus med det her “Nu er det Jul igen”…. Derefter var de ivrig børn vil være nisser og udleverede gaverne.
Hjemmebagt små kagerne og hjemmelavet julekonfektene blev serveret med kande kaffe og bailey likør.
Sidst de glade gæster forlod huset ved midnattid. De små trættede og tilfredshed kravlede under dyner omkring halv et tiden med jeres lykkelig gaver.
Jeg var ud og handlet de sidste julegaver i dag. Gik fra butik til butik for at finde de passende gaverne.
At tale med ekspedienter ved disken. Det vil være rart at få hjælpen. Men min kommunikation med dem har givet uantalt gange problemer. Nogen forstår mig. Men andre bliver meget usikker. De vidste ikke altid - hvordan de skulle tackle problemer. Så nogle gang begyndt de at tale tysk eller engelsk… hvorfor dog…. Jeg gentager altid eller prøv at finde ordene / navn på tingene. Eller hvis jeg har papir på mig, som jeg kan vise dem. Eller nogle gange beder jeg dem om at følge mig til et bestemt hylder og spørge efter det her - der står på lille skilt med pris.
Jeg fortrak som regel at gå og lede efter noget bestemt i startet med. Men hvis det ikke lykkedes mig - måtte jeg tage mig sammen og spørge efter hjælpen.
Men i dag ud i stor center. Jeg var ind ved EB for at købe spil til julegaver. Ham, jeg talte med. Jeg gjorde ham opmærksom at jeg er døv og har brug for hjælp.
Hold da op, hvor var han meget flink. Han forstod mig straks og jeg fik meget fin hjælp. Han pegede på et eller andet spil. Han talte meget tydeligt til mig. Han brugte sin ansigt vældigt godt, såsom mimik var der.
Fantastisk. En ung mand, der udviste sin meget hjælpsomhed. Han fortalt mig til sidst, at han har sin onkel og faster, som er også døv. Og han forstår en del af døvhed.
Det er meget meget sjældent jeg mødte en som ham, den unge mand med sin venlighed. Jeg vil ønske, at mange ekspedienter var ligesom ham. Så vil jeg føle mig tryg ved at handle ind. Uden misforståelse. Uden mislykkedes.
Vi var ud og ledte efter danmarks flottest juletræet. Dog har vi kørt og kørt og flere gange forbi det skilte, hvor der stod juletræ sælger….
Endte vi til Storskoven, hvor borgerforeningen havde en stort areal. Som vi kunne selv gå ud mellem juletræerne og vælger det vi vil have. Vi fik lånt sav.
Altså vejret var ikke held med os - altså vi havde forventet, det skulle være dækket af sneer ud i skoven i frøs vejret. Men altså i det virkeligt var det bare efterårsvejret i decembermåned. Ubesynderligt vejret! Dog var vi ikke helt forberedet os med påklædninger… Min pige var som regel pakket godt ind. Dog vi klodsede voksner mennesker tænkte ikke ordentligt på vores stakkels fødder…. Der endte desværre kuld i tæer…. Vores kondisko var gennem pladdervådt med massevis mudder…. (smil)
Dog fandt vi nogenlund pænt juletræ - vist nok placeret på nr 11 flottest træ.
Vi fik dog tilbud julegløgg af borgerforeningen. Men altså vi takkede pænt nej - da vi vil hjem….. vi frøss…..
Herhjemme prægede der julestemning - meget…. Især min pige er den aldren nu, hvor hun forstår meget. Hun har et godt overblik, om hvilket dato vi har i dag. Hun har styret på alle julekalender….. Hun snød ikke i året - ligesom sidste år, hvor hun åbnede og spiste alle julekalender chokolade på en dag, dog gemte hun den julekalender ind på værelse og vidste vist godt - at det var forkert…. men hun sagde ingenting. Jeg spurgte hende forleden dag, om hun huskede det fra sidste år…. nææ…
Også julekalenderlys blev sørget for at tænde hver dag. Hun fulgte julekalender program i tv - det med Peter Pedal og manden med gul hat.
En ting klagede vi to faktisk mest over vejret…. At det hang ikke sammen med jul og regnevejret…. hvad er det for noget med vejret…. hvor blev snevejret af…. Det har været så varmt indentil nu…. og har regnet meget.
Jeg havde sagt til min pige i morges, hvis det havde været frost - så var der sneer udenfor!
Vinduer er ren. Vinduekrammer er ren. Stuen er ren. Klar til julepynt og de små nisser er frem fra loften. Dej til pebernødder står i køleskabet - klar til eftermiddag.
Jeg har jo lovet Laura, at vi skal pynte og bage pebernødder i eftermiddag. Kasserne står nu uåbnet og venter på Laura.
Imens jeg gør rent - hører jeg The Harlem Gospel Singers and band. Det var ikke samme som, at se de levende musikunderholdninger. Men jeg mindede fra forrige ugen med stor oplevelser. Jeg kunne lidt smule genkendelser nogle af dem i cd.
Jeg hygger mig hvertfald.
Hold da op, hvor var The Harlem Gospel Singers and band very good!!!
En rigtig levende band, der rørte sig hele tiden. Dirigenten stod altså ikke på det høj skammel og en mager pind til at dirigere orkester med.
Han var bare en fantastisk levende dirigent, der brugte hele sin krop til at styre hele band - både danser og orkester. Han brugte en masse forskelle tegn til at kunne dialog med hans band. Alle andre danser´s og musiker´s øjner rettede hele tiden mod dirigenten. Og han dansede hele tiden. Han bevægede sig hele sin krop helt vildt fantatisk. Han har fantastisk smilende - hvidt tænder viste frem. Skaldede - men skinnede fantastisk - svedt utrolig meget - tårende trillede nedad og sprang ud i svævende luft.
Det var bare helt vildt fantastisk oplevelser.
Meget smukt danseopvisninger. Meget levende danser. Meget mimik udtryk og gestus under danser.
Ham, der spillede klaveren - var bare osse helt fantastisk spilleren. Han sad helt bestemt ikke stille hele aften. Han rørte sig hele tiden og pegede hele tiden mod hvem som helst.
De folk er bare så god! De har fantastisk smidret krop. Fantastisk mimik. Fantastisk danseopvisninger.
Jeg sad på det først række og det betød fantastisk tæt kontakt med dem. Jeg kunne tydeligt set jeres ansigt hele tiden. Højtaler stod ca 3-4 meter fra mig. Hold da op, hvor det larmede meget højt. Det trykkede kraft på min kroppen. Det viberede hele vildt i min krop - så jeg dansede med…
Ved slutning rejste folk i hel sal og klappede - klappede - nogle piftede. Vi klappede helt vildt. Fik ekstra nummer og vi folkene stod stadig og klappede med. Tilsidst bukkede de danser og ham dirigenten stod lige overfor mig. Jeg prøvede at få øjnekontakt med ham, samtidig rakte jeg tommelfingerne opad. Han sagde med meget tydeligt på amerikanske “Thank you very much” med tommelfingerne opad og vinkede til mig. Yes!!!
Jeg kunne godt tænkte mig at se dem igen, hvis de kommer igen til Aalborg engang.