Tankerne fra en moster
Dagen bestod med udskift sengetøj - udskift håndklæder - tømmes tøjkurv. Vaskemaskinen har knoklet dagen langt - det samme med tørretumbler.
Støvsuger hele huset. Badeværelser skinner. Mille har nu fået rent hjem. Buller skal snart i gang med gør rent. Silla er blevet børstet.
Kufferten skal pakkes i aften.
At overlade rent hjem til farmand og min datter vil være rart - inden jeg forlader hjemmet. Så er der rent tøj i skabene - nok til en uges forbrug.
Nedskæringer på børneområdet i det Ny Aalborg Kommune .
Sikkert omtalte der nu for øjeblikket, som de politikker har beslutning med nedskæringer på børneområdet. Sikkert ideer de har fundet på…. trods de havde lovet for 4 år siden…. utroligt at de ikke kan overholdt aftalen.
De har svigtet os - ingen tvivl!
Vores kære børn har ret at blive set - omsorg - tryghed - lyttet - motiveret - glade børn. Personalenedskæring går ud over børn!
Indsamling underskrifter hos www.barniaalborg.underskrifter.dk
Jo flere vi er - jo større magt får vi.
Kom så. Skriv din støtte på.
Det gælder både for dine børn og børnebørne - din mening/holdning gælder osse.
Tak for du vil støtte de forældre - pædagoger.
At slå en kolbøtte til flere kolbøtter bliver man ikke til en klassiske stjerner springende kolbøtte oppe i luften.
Min datter påstod, at det var ikke springhold, hun var på i går. Hun mente at det var bare en leg med mange kolbøtter - at man blev tosset i hovedet.
Jeg forklarede med det kloge hovedet…… At man skal først til grundig træning før man kan lave spring kolbøtte oppe i luften. Og det vil desværre vare op til flere måneder.
Min datter er begyndt at gå til springhold. Hun drømte at lave fantatisk kolbøtte oppe i svævende luften. Hun har plaget siden sidste år - denne gang fik hun lov at komme med. Da det passer os med tidsplan med mange aktiviteter. Vi kører med glæde til vores nabobyen for at deltage træning hver uge, så længe hun er motiveret til springhold.
Hun har elsket at gå til gymnastik siden hun var helt lille. Vi startede med Mor og barn - da hun var omkring 1 år. Hun har prøvet til fodbold og håndholdtræninger sidste år…… men det var ikke det, hun interesserde sig for.
Hun var/er altid parat til at komme afsted til gymnastik. Spørge altid om hvilke dag er det til gymnastik.
I går var der en stor glædelig gensyn med en pige, som min datter har gået sammen hos dagplejer og i børnehaven. Pigen er flyttet til nabobyen. Begge tøser har ikke glemt hinanden. De hviskede og fnisede under træning. Træneren blev tit forvirret, for begge piger har sammen navn. Begge sagde “ja”, når de blev kaldt op…
Som barn elskede jeg at gynge.
Vi havde sådan en høj gynge, som min far lavede. To lang - høj telefonpæl og træbrædder foroven. Hjemmelavet tovgynge med træbrædder som sad.
Det var meget høj gynge, sådan når jeg gyngede. Gyngede man lang tur frem og tilbage og hårene flagrende bagud og forud. Ærmene strækkede sig tilbage og kiggede bagud og hårene nåede ned ved græsplænen. Jeg gyngede altid meget højt.
Når jeg gyngede - nynnede jeg meget. Jeg lavede forskellige lyd. Sådan som med MAAA…. AAA…. OOO…. BABAA.. BABUU… LALAA…. DADAAA m.m.
Jeg nynnede faktisk meget som barnet. Jeg må have lært i børnehave. Som talehørepædagog underviste mig.
Min først dansk og tegnsprog var - da jeg startede i 1. kl på døveskolen. Der lærte jeg dansk i undervisningertimer og tegnsprog gennem mine kammerater. Jeg har ikke lært tegnsprogs gammatik - men fik gennem kammerater i hvert frikvarter. Vi måtte ikke benytte tegnsprog under undervisningstimer - kun lidt smule som støttetegn.
Da jeg startede i døveskolen - havde jeg ingen sprog. Min rigelig indresprog fik jeg via mine kære forældres massevis kærlige og omsorg. Min stemme lød vist nok som gris, der gryntede….
Jeg kan stadig huske min først skoledag i 1967. Jeg, var den eneste pige, og sad i klassen med tre drenge og en kvindelig klasselærerinde. Hun var ny uddannet og ansat på døveskolen. Hun havde ikke så stor kendskab til tegnsprog. Men hun gav os dansk. Hun må have enorm tålmodig at have mig i klassen.
Da vi kunne ikke kommunikere sammen. Hun måtte flere gange indkalde min storsøster, som på tidspunkt gik 9. klasse. Min storsøster er også hørehæmmet. Min storsøster tolkede for mig på vores egen sprogkode, som ingen andre kunne forstod det.
Jeg kan stadig huske, at klasselæreinde stod ved tavlen og skrev ord og viste billeder, som passede til ordene. Vi har gennemgået gang på gang indtil jeg forstod. Nyt ord igen - igen…. Stavelseord. Læse Søren og Mette. Jeg kan huske, at det var så svært at lære dansk. Håbløs var det jo.. Det tog måned efter måned. At læse læsebog forstod jeg ingen indhold. Det tog måned efter måned før jeg fattede lidt smule indhold.
Kursus har bare været supergodt. Vi fik lært noget med sprogteori indenfor tegnsprog området. Hvem der havde været sprogformidler til hvem. Voksen hørende til døv barn / Voksen døv til hørende barn / voksen døv til døv barn - om der blev leveret på samme måde som hos de normalt folk.
Vi fik lært noget med register med sprogomdeling - såsom formel - uformel - ritueler - konsultere - intimt. Om vi døve bruger tegnsprog med eller uden stemmer - om hvordan vi stråler til dem, der modtager informere.
Jeg tænker naturligvis om hvilket jeg formidler til min datter - om det blev gjort rigtigt nok…. Når jeg har drømt til målet. Og det er meget vigtigt at jeg skal formidle på rigtig måde, ellers vil det gå glippe af, når min datter bliver halv stor teenager pige til voksen. Det kan risikere at vi får dårlig kontakt - miste kontakt….. pga dårlig kommunikation mellem mig og min datter. Det har jeg bestemt ikke lyst til det.
Jeg må arbejde hårdt, for at få bevare kontakt min datter. Hun er min guldklump. Vi skal have et godt liv fremover. Det vil jeg ofre alt hvad jeg kan.
Jeg må KUN vælge tegnsprog til hende.
Det er rart at komme ud blande de døve familier, hvor vi kan mødes et par weekend om året. Der kan vi tale om alt på familiekursus. Vi har været med uantal gange og har fået udbytterig med hjem hver gange. Man føler, at man er ikke den eneste, der har problematik derhjemme… at være døve forældre til hørende barn.
Vi havde tidligere haft forskellige foredragsholder - psykologi om familieproblemer - sprogeksperter om kommunikationer - voksen hørende, som opvokset af døve forældrene meget mere. Altid spændt foredrag. Imens vi samlede i foredragsal - blev alle børnene passet med forskellige aktiviteter. Socialsamvær om aften i hal var der altid sjovt og hyggeligt.
Nu til weekend skal vi igen afsted. Der kommer en foredragsholder, hvor hun skal fortælle om opvokset af døve forældre. Og “Dit sprog”. “Mit Sprog”. “Skal vi tale sammen?” Jeg er spændt på at høre hendes oplæg.
Jeg kunne tænke mig at spørge hende om hvordan hun var dengang som lille pige på 7 år - om hun var ked af at have døve forældre - besværligt med kommunikation - at forældre taler mærkeligt - stemme anderleders?…. om hun føler sig flovt, hvis hendes kammerater hørte med… og hvor længe har det stået på… blev hun moppet pga døve forældre??? Føler hun anvarlig som tolke for forældre?? hvad er vigtigt jeg, som døv mor, skal/kan gøre min datter tilfredstilling og accepteret at have døve forældre med stolthed.
Hvornår er det for tidligt? Gamle nok til det her??
At forære gaven fra sin kæreste…. At få aftale om besøge hinanden.. At lege med ham ud i skolegård hvert frikvarter…. At bruge spejl halv time hver morgen…. Læbestifte skal huskes… At lave / få kærestebrev….
De går kun i først klasse. Præteenager???
Sådan var jeg ikke dengang i 68´erne….. Vi var bare rigtig legebørn, der elsker at løbe i gården med sjippetov - hinke - gynge - danseleg - fodboldbane - fangelege - gemmeleg - meget mere.
Knuder i mave - ør i hovedet….. Bare ved at tænke på, det er få dage tilbage, at jeg skal forlade mine elskede familie, hvordan mon jeg skal klar det. Jeg frygter allemest er hjemve….
Jeg skal med mit arbejdet sammen med beboere rejse til Zakynthos. trods jeg glæder mig… da jeg er nyt på mit arbejde og har aldrig prøvet at rejse sammen med beboere. At være sammen med dem i en ferie - der får man mere kendskab ved at være sammen med dem i 24 timer i døgnet i en uge. Samt med mine kollegaer. Det glæder jeg mig faktisk. Men hårdt væk fra min familie. Det har jeg aldrig prøvet, dog højst 3 dage. Men 8 dage er virkeligt meget. Dog har jeg været med på weekendophold i Købehavn med beboere sidste år. Vi kørte med vores minibus og havde haft god turen.
Jeg må tage mig sammen. Jeg skal jo stole på min elskede mand. Han kan klar derhjemme.
Hvad skulle jeg gøre…?? når de to tøser, der plagede om at få badebassin med udenfor i eftermiddags….!!!
Min pigen havde legeveninder på besøg og de to havde noget mærkeligt opfindsomheder.
De plagede og sagde, “Hvorfor må vi få is og ikke badebassinen..!!” De påstod, at det var sommervarm i eftermiddags. At de havde svedt så meget og de havde leget så meget udenfor.
Hvad nu??!! Da mig og farmand sad i køkkenet med eftermiddags kaffe. Vi vendte os - da veninden kom løbende ind fra haven med kun bikinien og var drivvådt. Gud, hvad var det dog de tøser igang med…??!! Jeg rejst mig fuldstændig og løb ud for at lede efter badebassinen. Men ak og ve…. næææ…. veninden førte mig ud til badeværelser. Jøøs… dampen røg ud fra badeværelser, da døren blev åbnet. Der havde begge piger været i badekar…
Jeg var lidt smule raseri i mig - men dog jeg tog mig sammen og bad piger om at få tøj på!! Derefter gik jeg ud for at ordne med kaninbur. Efter en længe stykke tid spurgte farmand mig - om piger var stadig i bade…. Jeg atter gik ind - jeg gjorde aldrig min opgaven færdig - samtidig lå der en besked i min mobil om veninden skulle hjem - skrev hendes mor.
Jeg bankede på døren - da det var låst….. jeg bankede - bankede… de åbnede ikke døren…. jeg ventede og kaldte…. endelig blev døren åbent. Hvad så jeg…???!!! Dampene og duftede fra shampo røg ind i min næse. Smilende piger var stadig i bikinier og havde vasket hårene. Gulvet var glatvådt. Åhh nej. Pigen blev sendt hjem. Min kære pige blev vasket igen - var surmumlede… da der var en massevis sand i badekar…. De havde åbenbart det sjovt.
« Previous entries Project-Id-Version: WordPress
Report-Msgid-Bugs-To: René Clausen Nielsen